Sprødstegt vagtel serveret med sæsonens grønt og vin hos Mr Brunello

Autenticitet er ikke bare noget, man siger

Det er noget, man mener. Noget man er. Autentisk.
På forsiden hos Mr Brunello skriver vi:

At drive restauration er en kunst.
Og meget mere end fantastisk mad, vin og lokation.
De vigtigste ingredienser er oprigtig gæstfrihed.
Autenticitet.
Og et smil. Der kommer lige fra hjertet.

Det er ord, vi har sat på noget, der er grundlæggende for vores måde at drive restauration på.

For når man driver restauration, kan man ikke nøjes med at gøre sit arbejde ordentligt. Man er nødt til at ville det. Ville mennesker. Ville mødet. Ville relationen. Og ja — holde af folk, man endnu ikke har mødt.

Men hvordan kan man oprigtigt holde af mennesker, man endnu ikke kender?

Det er et spørgsmål, nogen måske vender tilbage til. For man kan vel ikke holde af nogen, man aldrig har mødt før. Eller kan man?

Jo.. det kan man altså godt.

Det, vi har erfaret, er, at oprigtig gæstfrihed ikke handler om at kende nogen på forhånd. Den handler om måden, man møder mennesker på. Med åbenhed. Med nysgerrighed. Med en reel vilje til at lære folk at kende.

Ikke som gæster.
Men som mennesker.
Når man møder mennesker med den grundindstilling, ligger omsorgen allerede i mødet – før relationen overhovedet er etableret.

Det er en grundindstilling. En måde at være i rummet på. En respekt, som ikke afhænger af, hvem der træder ind ad døren, eller hvorfor de er kommet.

Gæstfrihed kan ikke læres af en manual

Den måde, vi altid har arbejdet med gæstfrihed på, er ikke noget, vi har lært på skolebænken. Og det er heller ikke noget, vi kan udlevere som et regelsæt.

Vi har lært vores team det ved at vise det. Ved selv at gøre det. Igen og igen. Ved at være til stede. Ved at tage os tiden. Ved at mene det, når vi smiler, spørger, lytter og følger op.

Det er sådan, den slags forplanter sig.

De rigtige mennesker før de rigtige kompetencer

Gennem årtierne, hvor vi har bygget vores team — som i sagens natur, har talt mange forskellige mennesker — har vi bevidst kigget mindre på, hvad folk kunne fagligt, og mere på hvem de var og er som mennesker.

Det betyder ikke, at det faglige er ligegyldigt. Men det har aldrig været det vigtigste.

Oprigtighed.
Ordentlighed.
Evnen til at møde andre mennesker med respekt og varme.

Det er egenskaber, vi tror på, man enten har meget eller lidt af. Det faglige kan man altid bygge videre på.

Som udgangspunkt har vi søgt mennesker til vores team, med en base i restauration — eller som minimum et oprigtigt ønske om at være i faget. Men hvis vores grundværdier ikke har været til stede, har det ikke været nok at være dygtig i køkkenet eller på gulvet.

Hvis autenticiteten mangler, fungerer det bare ikke på den lange bane.

En stille konklusion

Når vi taler om autenticitet, handler det derfor ikke kun om, hvad vi serverer — men om hvordan vi er, i den akt. Om nærvær, respekt og den stemning, man kun kan skabe, når autenticiteten er til stede og kommer fra et ærligt sted.
Det er det vi mener, når vi skriver at smilet kommer fra hjertet.

👨🏼‍🍳Elsker du Italy🍷

Få mails fra os om kulinarisk stort og småt

15585
Scroll to Top