
L'Enoteca di Mr. Brunello
Italiensk Mad & Vin
meget mere end en restaurant

L’Enoteca di Mr. Brunello | Blandt Københavns bedste, italienske restauranter
At drive restauration er en kunst
Og meget mere end fantastisk mad, vin og lokation.
Gildo & Jennifer Russo Indehavere af L'Enoteca di Mr. Brunello
L’Enoteca di Mr. Brunello er en lille italiensk, familiedrevet restaurant med integreret vinbutik (på italiensk betyder ‘enoteca’ vinbutik).
Vi har haft restaurant i København på forskellige adresser siden 1999 og har alle år ofte fået at vide, at vi er blandt Københavns bedste, italienske restauranter.
Det er vi lykkelige for, at folk synes.
L’Enoteca di Mr. Brunello | Italiensk restaurant & vinbutik
på Vesterbro i København:
Menu, vinmenu & Brunello
Vi serverer en fast menu med 4 til 7 serveringer og når vi har hvide trøfler, også 8. Der er altid mulighed for tilhørende vinmenu med op til 8 forskellige vine og er du nysgerrig efter at smage flere forskellige brunelloer, har vi også en vinmenu med i op til i alt 4 forskellige brunelloer
Oplev autentisk italiensk mad og et nøje udvalgt sortiment af italienske vine
Events 2025 Mr. Brunello Wine club
Hvert år laver vi en række forskellige events, herunder både Brunello- og Barolouger, hvor producenter fra de respektive vinzoner, kommer op til Wine Maker’s Dinner.
Se på vores eventkalender hvornår de næste events løber af stablen, og/eller meld dig også ind i vores Mr. Brunello Wine Club. Her kan du opnå klubpriser og på den måde opnå nedsat pris, på de fleste af vores arrangementer hvert år
Italian Live Cooking 🍋🍅!
Tilbage i 2020, hvor vi i en periode alle blev sendt hjem, lavede vi få dage efter hjemsendelsen madlavningsprogrammet Italian Live Cooking. Da vi genåbnede, måtte vi pause programmet, selvom vi elskede at lave det. Men du kan stadig se tidligere afsnit og på den måde, kokkerere sammen med os via Instagram.
Du kan finde videoerne på vores IG-kanal, ved at scrolle ned til 2020/2021